Hvilken blodtryksmåler skal man vælge til brug hjemme?

Det kan være meget svært at finde den rette blodtryksmåler til brug hjemme. Hvad skal man se på, hvad skal den kunne og mange andre spørgsmål kan dukke op? Der er mange forskellige prisklasser og kvaliteten er heller ikke lige god på alle blodtryksmålere. Den Danske Hypertensionsforening anbefaler de blodtryksmålere, der er BHS-godkendte (BHS= British hypertension society) for den bedste kvalitet indenfor digitale blodtryksmålere til brug hjemme eller til klinisk brug.

Blodtryksmåler til overarmen
Der findes flere forskellige blodtryksmålere, der er både til overarm og til håndled. Traditionelt har blodtryksmålere til overarmen været de mest pålidelige. Hvis man ønsker at købe en blodtryksmåler til overarmen, skal man sørge for at have målt omkredsen af sin overarm med henblik på at vælge den rigtige blodtryksmåler, så den passer armen. Manchetstørrelsen kan variere på blodtryksmålerne.

Blodtryksmåler til håndleddet
En blodtryksmåler til håndleddet er blevet meget mere præcise over de seneste år, og de betragtes nu som næsten lige så gode som en blodtryksmåler til overarmen. En blodtryksmåler der bruges på håndleddet er meget enkel at bruge, men det er meget vigtigt, at det bliver holdt i samme højde som hjertet, når målingen foretages for at opnå en så præcis blodtryksmåling som muligt.

One thought on “Hvilken blodtryksmåler skal man vælge til brug hjemme?

  1. Tina

    Hej,
    Jeg har købt en blodtryksmåler af mærket smartlab til min mor, som er svagtseende. Den har farveindikation – grøn er lig med at blodtrykket er i orden, gul så er det i overkanten, og rødt så er det for højt. Dette giver hende mulighed for selv at checke, selvom hun nu er 82 år. Hun måler 1 gang om ugen og det giver hende stor tryghed.
    Hilsen
    Tina

Leave a Reply

Your email address will not be published.