Behandling af astma
Behandlingen af astma er helt afhængig af sværhedsgraden af astmaen. Når man har fundet ud af, hvilke faktorer, der udløser astmaen hos den enkelte patient, så er det vigtigt at gøre, hvad man kan for at undgå disse faktorer. Derved kan man måske undgå at udløse et astmaanfald.
Hvis man er i medicinsk behandling, er det vigtigt at gå til lægen, hvis man opdager, at medicinen ikke har den ønskede effekt, da man så kan iværksætte en anden behandling for astmaen.
Medicin til astma
Behandlingen af astma opdeles som regel i to elementer: anfaldsbehandling og forebyggende behandling.
Anfaldsbehandling er luftvejsudvidende behandling med enten korttidsvirkende Beta – 2 stimulerende medicin, langtidsvirkende Beta 2 stimulerende medicin eller et antikolinergikum, som er medicin der virker i 3-4 timer. (Det sidste bruges meget sjældent i den faste behandling, men bruges mest ved akut behandling )
Forebyggende behandling er medicin, der behandler selve irritationen og hævelsen i luftvejenes slimhinder, som er årsagen til symptomerne, hvorfor det har en effektiv virkning på astmaen. Det dæmper betændelsestilstanden i luftvejene og nedsætter deres tendens til at trække sig sammen. Disse midler skal bruges løbende for at have den ønskede og maksimale virkning.
Det er lægen, som tilpasser behandlingen til den enkelte patient ud fra de symptomer, som patienten har.
Læs mere om astma på apoteket.dk